|
De Danske Slaver
Har vi slaver i Danmark ? - Hvem er det ?
Der er slaver i Danmark i dag. De er dog forskellige fra slaverne i de tidligere århundrede. Slaverne lider ikke under piskeslag og anden fysisk undertrykkelse. De lider nærmere under en slags selvskabt psykisk undertrykkelse og afhængighed, som de ikke selv er bekendt med. |
De danske slaver står selv op om morgen - eller hvornår de nu står op, og møder ind på slaveanstalten. Det samme gør slavernes autoriteter, overslaverne, som sjovt nok også selv er slaver. De har bare fået ordre til at være overslaver, som bestemmer over underslaverne. Ligesom i koncentrationslejrene hvor nazisterne udvalgte visse fanger (jøder) til at være kapo (Kameradschaftspolizei). De fik en uniform og en pisk, og de skulle så stå for den praktiske del af udryddelsen af medfangerne.
De danske slaver bliver dog hverken udryddet, gasset eller brændt. De producere. Det gjorde Jøderne også under krigen, de producerede krigsmateriel til den tyske krigsmaskine. Ligeså producere de danske slaver til den vestlige verdens materialist-ideologi. |
 |
Slaverne bruger op til 1/3 del af deres liv på slaveanstalten. Ikke nødvendigvis den samme anstalt. Slaverne kan nemlig selv vælge hvilken anstalt de ønsker at være tilknyttet. Ligesom det frie sygehusvalg, har man også frit slaveanstaltsvalg. Slaverne kan skifte fra anstalt til anstalt som de ønsker og når de ønsker. Det kræver dog at der er behov for flere slaver på anstalten. Men det giver slaverne en mulighed for afveksling og forandring – ganske humant. Ikke desto mindre bliver de fleste slaver på samme anstalt i mange år af gangen, helt op til 30 og 40 år på samme anstalt. Nogle af disse slaver bliver så udnævnt til overslaver med tiden.
Fælles for næsten alle slaverne er deres afmagt. Hver dag, når slaverne møder samlet op på anstalten, til aftalte tidspunkt, kan man høre deres klagen. Med udsagn som ”årh.. jeg gider ikke i dag”, ”jeg tænkte på at blive hjemme i dag” og ”puha.. der er lang tid til løsladelse” understøtter slaverne hinandens afmagt. Dag efter dag støtter de hinanden med nedtællinger til løsladelses-tidspunktet og slavefrihed. Deres faste rutiner hjælper dem igennem de lange og hårde dage på anstalten. Det er rutiner som langsomt er blevet faste vaner, eksempelvis har de fleste slaver faste pladser, når de skal indtage stimulanser som kaffe og tobak. Dag efter dag følger de det samme mønster som dagene før. Deres liv er i faste rammer, forudsigeligt, nemt og overskueligt.
Slaverne kalder sig selv for lønslaver, arbejdere eller fabriksarbejdere. Titelbetegnelsen er for så vidt underordnet. Det afgørende er spildet af værdifuldt liv.
For at få et udgangspunkt i problematikken om de danske slaver må vi lige definere et udbredelses omfang. - Et skud i tågen kunne være 50% af alle lønmodtagere. I første omgang må vi bruge udelukkelses metoden. Her kan vi frasortere følgende grupper fra betegnelsen som slaver: |
- Selvstændige erhvervsdrivende; da de arbejder efter egne mål og selv score profitten.
- Forskere, professorer, kandidater, eksperter og andre specificeret højt uddannet grupper samt kunstnere og professionelle sportsfolk; da de arbejder med deres egne interesseområder.
- Andre højt uddannet som er beskæftiget indenfor deres uddannelsesområde; da man udfra den lange uddannelse må forvente at de brænder for arbejdsområdet.
- Direktører og lign.; da de selv kan sætte dagsordnen og har meget stor egen-indflydelse.
- Tjenestemænd og beredskaber; da afvekslingen og risikoen oftest er deres personlige motivation.
- Endeligt alle der arbejder med eller omkring noget individuelt motiverende. Eksempelvis en bager som bare elsker at lave brød og kager. Eller en kassedame fordi hun elsker daglig kontakt med mange mennesker.
|
Hvem er så slaverne da ?
Det må være alle som ikke har en absolut interesse og motivation for deres arbejde. Men kun udføre det for pengenes skyld. Definitionen er nem. Man har som sagt kun arbejdet for pengenes skyld. Egentlig gider man ikke på arbejde, men man bliver jo nød til det. Selve arbejdet er intetsigende, monotomt og kedeligt. Man tæller timerne til fyraften og dagene til weekenden og ugerne til ferien. Fredag siger man ”fedt, endelig weekend”, søndag siger man ”æv, weekenden er slut”. Man sygemelder sig selvom man ikke er syg, men bare for at slippe for slaveriet. Osv. Osv.
De fleste slaver vil straks benægte at de er slaver og at de på ingen måde kan se sig selv i sammenligningen med en slave. Det er for sin vis også fint nok, da det ikke er betegnelsen det kommer an på, men meningen. Så vil slaverne påpege at de bestemt har et udmærket arbejde, som de er godt tilfreds med. Endvidere er det ikke intetsigende og kedeligt. Og man udgør en tilfredsstillende funktion, i en eller anden sammenhæng. Endeligt vil argumenter om kollegiale og økonomiske forhold stå for spring. |
 |
Nuvel, selvfølgelig kan samfundet ikke fungere hvis der ikke er nogen som arbejder. Og man kan ikke leve uden penge. Alle disse fundamentale argumenter er naturligt indlysende og logiske for os alle. Det er strukturen vi skal kigge på, samt samfundets indoktrinering af dets borgere. Desværre er der for få, som prøver at analysere dette.
Selvfølgelig skal vi have penge til at leve for og derfor arbejder vi. Vi skal tjene vores løn så vi kan få mad på bordet, tag over hovedet, forsørge os selv og familien. Det må være det grundlæggende.
Men samfundet bombardere os med alverdens tilbud som vi ”næsten” ikke kan undvære. Eksotiske ferierejser, widescreen-fjernsyn, 17” alufælge, selvlysende mobiltelefoner, mærketøj, smarte biler med aircondition, digitale kameraer, designer møbler, stilrene nymoderne køkkener og trestribet tandpasta, det må vi ha’ – det har naboen jo ! For at få råd til ”lidt” ekstra, må vi tjene flere penge, og så må vi arbejde noget mere. Producenternes omsætning stiger og forbruget øges. Alle er glade og vi vil ha’ mere. Vores indkomstgrundlag er i orden, så vi optage nogle lån. Familien er blevet udliciteret, børnene er i vuggestue og børnehave, de gamle er på plejehjem. Så der er masser af tid til at arbejde og tjene til forbruget. På den måde har vi pisket det danske samfund op. Nu er vores eneste sociale omgangskreds kollegaerne, da ingen andre har tid. Firmafester og firmasport er lige os. Vi er nærmest nød til at gå på arbejde, alene for at få socialt samvær. Weekenden er dog en forløsning fra den hektiske hverdag. I weekenden tager vi glædeligt på realitetsflugt i form af en herlig brandert eller lignende. Bare lige for at abstrahere. Vi suser ud af vores egen lille motorvej med 180 km/timen, børnene på bagsædet uden seler og kreditkort varmere end aldrig før. Vi overser alt omkring os, stopper aldrig op, men knokler på uden fornuft. Og nu er vi slave af vore egne behov.
|
Det ville være nemt at give samfundet skylden og ikke mindst politikkerne. Sandheden er jo, at de gør, alt hvad de kan for at holde dampen oppe. Forbruget skal øges, produktiviteten skal øges, effektiviteten skal øges, brutto national produktet skal øges, den vestlige verdens dominans skal sejre og velfærdssystem Danmark skal betales.
Men det må være det enkelte individ som bære ansvaret for sin egen slavetilværelse. Kun det enkelte individ kan bremse ned og stoppe op til eftertænksomhed. Man må spørge sig selv om det hele virkelig er nødvendig for en god og tilfredsstillende tilværelse. Vi arbejder 1/3 del af vores kostbare tid på jorden. 1/3 del bruger vi til søvn, forplejning og transport. Kun 1/3 del bliver tilbage til det vi virkelig vil. Hvis vi gennemsnitlig bliver 75 år gammel før vi dør og det hele er slut. Ja, så bruger vi altså kun 25 år af vores tid på virkelig livskvalitet. 50 år smider vi mere eller mindre væk, eller støder fra os, rent kvalitetsmæssigt set. - For der kan sgu da ikke være nogen grundlæggende livskvaliteter, ved at sortere røde og blå plastikdimser, 8 timer om dagen, som almindelig slavefabriksarbejder. Det burde da i det mindste være 50-50. Så ville vi have 37,5 gode kvalitets år, frem for 25 år. Det vil sige mindre arbejde, mere fritid. Eller mindre slaveri, mere frihed. |
 |
Hvis vi alle arbejdede mindre, så ville alle have færre penge og forbruget ville sikkert falde. Så umiddelbart ville der blive nedlagt arbejdspladser. Men idet at vi arbejder mindre og har mere fritid, så kan vi selv passe vores børn og yde omsorg for vores ældre. Samfundet ville spare milliarder og skatten kunne sænkes betydeligt. Med en mindre træk procent ville vi have næsten lige så mange penge nu som før. Forbruget vil igen stige og arbejdspladser komme til. Nu er der arbejde til alle, 4-5 timer om dagen, 3-4 dage om ugen. Masser af tid til familie og venner. Det sociale Danmark vil blomstre. Økonomien ville være stærk nok til grundlæggende udgifter uden overforbrug og fråds. Alle danskere ville være gladere og mere tolerante. Stres og jag ville forsvinde. Sygdomme og overmedicinering reduceres. Livskvalitet vil få en ny og bedre betydning. Danmark vil styrkes. |
I morgen møder de danske fabriksarbejdere igen ind på fabrikken. Til det samme arbejde og de samme rutiner. De samme faste pladser og de samme ansigter, den samme snak med det samme indhold. Madpakken ligger velsmurt i køleskabet og der er kaffe på kanden, som så mange gange før. Nedtællingen til fyraften og weekend er begyndt. Og sådanne har det været i mange år. Den samme film om og om igen, - filmen om de danske slaver. Slaver af velfærd, materialisme og falske behov. De fattig-rige danskere skal tage deres tørn. Måske kan de bare ikke finde på andet interessant. Måske skal livet være kedeligt, ensformigt og ligegyldigt.
Slave, vågn op - du spilder dit liv !!! |
 |
Skribent: Base
Dato: 4 februar 04'
Greycell.dk frabeder sig sammenligning med enhver holdning, mening eller udtagelse, der må forekomme i enhver artikel / indlæg. Indholdet er ikke nødvendigvis et udtryk for Greycell’s generelle holdning eller ideologi.
|
|
|
