|
Ruslands Dilemma
Den 18. marts 2003 stillede præsident Bush den irakiske diktator, Saddam Hussein, et ultimatum: Enten forlod han og hans to sønner Irak inden 48 timer, eller også ville Irak blive angrebet. Saddam svarede ikke, og ved fristens udløb indledte amerikanske og britiske styrker krigshandlingerne. Mere end 35 lande bakkede op om krigen, men foruden USA og Storbritannien var kun to andre lande aktivt med, nemlig Australien og Danmark.
Men forud for Irak krigen foregik der et sandt scenarium i FNs sikkerhedsråd. For at blåstemple krigen måtte de 5 permanente medlemslande: USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina enstemmigt vedtage den.
Den amerikanske og britiske regering understregede behovet for at afvæbne et Irak i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, og den internationale opinion tilføjet adskillige andre årsagsforklaringer.
Men de øvrige permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet - Frankrig, Rusland og Kina - var imod magtanvendelse og krævede mere tid til våbeninspektørerne i Irak. Især Frankrigs stejlende og afvisende holdning til en krig mod Saddam Hussein blev taget ilde op i USA. Tyskland tilsluttede sig Frankrig, og det kom til skarpe og hidtil usete konfrontationer i FN mellem amerikanerne og briterne på den ene side og franskmændene, tyskerne og russerne på den anden. Kineserne holdt lav profil.
|
|
Men hvorfor tilsluttede russerne sig Frankrig og Tysklands holdninger, og stemte imod krigen?
Rusland er generelt ikke imod magtanvendelse, de gør ikke noget for at påvise humanitære argumenter, og endelig kunne en støtte til USA have hjulpet Ruslands omdømme, i forhold til verdens syn på krisen i Tjetjenien. Med andre ord, de havde umiddelbart ikke noget at tabe, så hvorfor stemte de imod ?
Svaret på Ruslands manglende støtte for Irak krigen skal måske, eller højest sandsynligt, findes et helt andet sted.
- Europa har længe søgt muligheder for at blive mindre energiafhængig af mellemøsten, heriblandt Irak som har den næststørste oliereserve i verden - næstefter Saudi-Arabien. - For dermed at sprede risikoen for energi problemer, og ikke kun være afhængig af mellemøsten. Rusland forsyner i dag Europa med 33 % af dets gas forbrug. En mulighed er at øge importen af gas og olie fra Rusland. Det er der allerede aktuelle planer om. Til formålet skal der bygges nye gasledninger fra Rusland til Europa. EU satser på en fordobling af olie eksporten fra Rusland inden for de næste 20 år.
Ruslands eksport af olie og gas foregår på markedsvilkår og udgør Ruslands største og mest dominerende indtægtskilde. Rusland er desuden afhængig af eksporten af olie og gas for at kunne honorere sine omfattende gældsforpligtelser til internationale finansielle institutioner. Endvidere har russiske firmaer, de seneste fem år, indgået en række meget store kontrakter for udvinding af olie i Irak. Kontrakterne alene har en værdi svarende til næsten halvdelen af Ruslands bruttonational-produkt. Men ingen af disse kontrakter er endnu ført ud i livet på grund af de internationale sanktionerne mod Irak. Rusland har dog en stående garanti for, at USA vil respektere kontrakterne efter krigen mod Irak.
Men konservative kræfter i USA opererede helt klart med den tanke, at Iraks olie efter krigen skulle anvendes til at indføre et demokratisk, markedsøkonomisk Mellemøsten efter amerikansk forbillede, hvor målet var at sætte OPEC's indflydelse helt ud af kraft og skaffe USA sikre olieforsyninger. Præsident Bush har dog gang på gang betonet, at Iraks olierigdomme først og fremmest bliver anvendt til at sikre et demokratisk, stabilt Irak, hvor befolkningen selv får glæde af oliepengene.
Ruslands absolutte afhængighed af olie og gas eksport sammenholdt med usikkerheden om fremtiden for deres udvindingskontrakter i Irak, giver derfor, højest sandsynligt, svaret på hvorfor russerne stemte imod en Irak krig.
|
|
Skribent: Base
Dato: 17 januar 04’
Greycell.dk frabeder sig sammenligning med enhver holdning, mening eller udtagelse, der må forekomme i enhver artikel / indlæg. Indholdet er ikke nødvendigvis et udtryk for Greycell’s generelle holdning eller ideologi.
|
|
|
|
