|
Vores samtid består af et overvågningssamfund af dimensioner som aldrig før er set i historien. Hvad er overvågningens mål? Hvem er det, der overvåges, og hvem er det der overvåger?
Ifølge Michel Foucault (”Overvågning og straf” ; Det lille forlag 2002) har mennesket som subjekt eller som individuel person kun eksisteret i 250 år (dvs. siden oplysningstiden). Første fase af Foucaults forfatterskab drejer sig om, hvordan personer i ét gøres til subjekter og objekter gennem det moderne samfunds overvågnings og normaliseringsinstitutioner og de dertil svarende former for moral, ret og politik. Han hævder, at der ikke bygges behandlingsinstitutioner eller fængsler fordi der er afvigere – men der bygges institutioner, og så opstår afvigerne.
Mennesket og den moderne individualitet er resultatet af overvågning, ”sjælemassage”, afretning, behandling og normalisering.
Når der derfor bygges behandlingsinstitutioner er det altså ikke et udtryk for at mennesket i det moderne samfund – som følge af humanvidenskabernes opkomst – er blevet mere humanistisk.
Langsomt i tiden fra det 17. til det 19. århundrede opstår klinikker og ”menneske-observatorier” , som videnskabshistorien har givet meget lidt opmærksomhed. Side om side med teknologiske landvindinger inden for fysikken og teknologien, skabtes også metoder til at ”se uden at blive set”. Disse observatorier har som den ideelle model – militærlejren. Militærlejren er en kunstig by, som kan laves og omdannes næsten som man vil. Den er hovedsæde for en øvrighed som må være intens, diskret, effektiv og forebyggende, da undersåtterne er våbenføre mænd.
I den fuldkomne militærlejr udøves al myndighed ene og alene ved nøjagtig bevogtning. Hele opbygningens geometri er indrettet sådan, at de få kan overvåge de mange. I byplanlægning, i bygningen af arbejder byer, hospitaler, asyler, fængsler og læreanstalter går denne militærlejrsmodel, eller principperne i den igen. Det var den rumlige integration af et hierarkisk bevogtningssystem. Dermed opstod en del arkitektoniske problemer, da bygningerne ikke længere bare skulle ses, som paladsers pragt eller som forsvarsværker mod udefrakommende, men de skulle nu muliggøre en indre og detaljeret kontrol.
|
Arkitekturen i sig selv skal påvirke forvandlingen af individet. Bygningerne skal have en påvirkning af de personer den huser. Byerne i sig selv er også opbyggede således, at de skal have en indvirkning på indbyggerne. I starten var det med byporte, hvor fjender var lukket ude, men beboerne var faktisk lukket inde.
Som eksempel på overvågning kan vi se Capitol Hill i Washington, som udstråler, at dette er et magtens sæde, som kan skue ud over hele byen. Der er yderligere eksempler på, hvorledes geometrien og dermed opbygningen af byer har haft og har betydning for hvor og hvordan bygninger placeres.
Ud over Capitol Hill er både Det Hvide Hus, diverse mindesmærker og sidst men ikke mindst frimurernes House Of The Temple placeret med astronomisk nøjagtighed.
Kortet over Washington med nogle af de symboler indtegnet som danner grundlag for byens opbygning og arkitektur.
Øverst i venstre hjørne ses en ligebenet trekant – den ene halvdel af davidsstjernen. Derunder et pentagram som ender i Det Hvide Hus og som har frimurernes hovedkvarter House Of The Temple mod stik nord. Fra Det Hvide Hus udgår ligeledes et frimurerværktøj, nemlig passeren. For enden af den møder den vinklen og frimuerlogoet er komplet. Som kronen på værket ses bag dette også lodsnoren. Om det så er passerens ”ører” er de fysiskgjort som stier omkring Capitol Hill.
|
|
Skoleklasser har den indretning, at læreren sidder på et podium og skuer ud over klassen. Det har jo den betydning, at læreren hæver sig over eleverne. Læreren eksaminerer dem, og udskiller de, der ikke ligger inden for det af myndighederne fastlagte ”normalområde”. I gamle dage skulle de dårligste elever sidde bagerst i klassen og de bedste foran.
Hele overvågningen og straffen har til formål at disciplinere befolkningen.
Det moderne samfund bruger ikke tortur og dødsstraf; i hvert fald ikke det danske. Tidligere i historien blev man straffet for en bestemt forbrydelse med en bestemt straf ifølge loven. Havde man gjort et eller andet, var der en bestemt straf herfor. Sådan er det ikke i dag, hvor der er formildende omstændigheder, som f.eks. sindssygdom, alder eller andre formildende omstændigheder. Man straffer ikke længere kroppen, men straffens mål er nu sjælen. Dvs. man ønsker at ændre adfærden.
I skolerne bruges der heller ikke fysisk afstraffelse. Man er her gået over til indlæringspædagogik, hvor bl.a. B.F. Skinners ("Om behaviorismen – Pædagogisk teori og praksis" ; Borgen 1977) metoder har fundet indpas. Hvem kan ikke huske, at man kunne få en stjerne eller et flag i sit hæfte, når man havde lavet det hele rigtigt. For skinner er ændret adfærd lig med læring. Skinner ser på mennesket som han ser på rotter og duer. Han har lavet sine teorier om læring, ud fra forsøg med dyr. Han mener at Den ønskede adfærd bygges gradvis op ved at forstærke hvert rigtigt skridt på vejen mod den.
Adfærden opbygges alene af naturligt forekommende reaktioner hos individet , og der benyttes kun positive forstærkere . Skinner var sådan set ligeglad med om der skulle anvendes belønning eller straf i adfærdsændringen. Den eneste årsag til, at han valgte belønningen var, at den havde den største effekt. Jeg husker fra min egen skolegang, vigtigheden af at regne ud, hvad det var læreren ønskede af os. De der var bedst til at regne det ud, fik de højeste karakterer.
Menneskeheden bliver således overvåget og adfærdsmodificeret hele tiden. Bygningernes placering er ikke længere så vigtige, da overvågningen nu sker via video, microchips i betalingskort, mobiltelefoner og pas. Mobiltelefonen bruges jo allerede i dag til at opspore folk, aflæse deres sms beskeder eller se hvem de har ringet til, eller er blevet ringet op af, og hvor de var, på dette tidspunkt. Sygesikringsbeviset og cpr-nummer er også en overvågningsforanstaltning. Man taler om, at politiet gerne vil have et DNA-register over samtlige borger i landet, da intet menneske kan bevæge sig rundt uden at afsætte biologiske spor.
Det vil være meget lettere at opspore, hvor man har været på et givet tidspunkt. I nogle lande bruger man microchips i militæret. England har f.eks. microchippet hele delinger i militæret ("British Army Volunteers To Be Microchipped" ; Soldier Magazine, April 2001). Ligesom man for at blive medlem i en bestemt bar eller en bestemt forening, også skal have en microchip lagt ind under huden (www.cbn.com/cbnnews).
Argumenterne for at vi skal have al den kontrol er selvfølgelig ikke, at befolkningen skal overvåges og holdes i en stram snor. Nej, den er ganske anderledes. Vi får at vide, at formålet med at microchippe, lave DNA registre, overvåge veje, gader, broer, toge osv. med video, er for at holde øje med trafikken, forhindre terrorisme og skåne os for bøllerne, tyvene og voldsmændene. Dvs. at vi fodres med ting der kan gøre os angste, så vi lettere lader os overbevise om, at det er for vores egen beskyttelse, at disse ting foranstaltes.
I USA og England har man på papiret indført det der hedder Martial law ved hjælp af såkaldte Executive Orders (www.freedomfiles.org/war/fema). Det vil sige, at man nu kun behøver at ”mistænkes” for at være terrorist eller være i ledtog med terroristerne, for at kunne anholdes og tilbageholdes på ubestemt tid. Man har Federal Emergency Management Agency (www.fema.org) til at overvåge Homeland Security (www.dhs.org), således at USA nu er under ekstrem overvågning.
Efter angrebet på Pentagon og World Trade Center, har man formået at skabe en sådan frygt for terrorisme, at befolkningen næsten finder sig i enhver indskrænkning af deres personlige frihed.
Man har sågar et trusselbarometer på Homeland Security’s hjemmeside på internettet så befolkningen kan holde øje med hvor angste de skal være.
Selve det at indpode frygten er en adfærdsmodifikation, og konsekvensen for IKKE at ændre adfærd, er indespærring eller terrorangreb.
Medierne er ganske ukritiske overfor de informationer de modtager, og ved enhver stor begivenhed, tilpasses nyhedsstrømmen, så enhver tv-station i verden, efter ganske kort tid viser de samme billeder som CNN.
Mange har ytret sig om og taget afstand fra de uhyrligheder der foregik i Nazi-Tyskland under den anden verdenskrig. Man har gisnet om hvordan det overhovedet kunne komme så vidt, at en hel befolkning lod sig omvende til de nationalsocialistiske og fascistiske ideer. Hvad fik almindelige mennesker til at deltage i forfølgelsen af jøder og anderledes tænkende ?
Svaret ligger lige for. Det vi bombarderes med i vores hverdag bliver vores virkelighed, vores referenceramme som vi ser verden igennem.
Hitler havde en meget dygtig propagandamaskine bag sig (propaganda_in_nazi_germany). Han var en af de første statsledere der bevidst brugte offentlige forsamlinger til at skabe den helt rigtige stemning. En stemning der bedst kan sammenlignes med tilskuerne til tyrefægtning eller gladiatorkampe, som på trods af deres ”kedelige” hverdagsliv alligevel krævede at se død og lemlæstelse. Det fællesskab der opstår på denne måde kan derefter anvendes ”konstruktivt”, idet alle nu har en ”fælles hemmelighed” - de er noget specielt.
På samme måde skabte nazisterne syndebukke i samfundet. Landets dårlige økonomi efter Versailles freden i 1918 var således jødernes, kommunisternes, sigøjnernes og de retarderedes skyld.
Allerede i år 301 e.v.t. brugte den romerske kejser Diocletian samme metode som Hitler før og under anden verdenskrig. Han brugte de kristne som syndebuk og fik befolkningen med på en holocaust mod kristne, længe før begrebet blev kendt i nyere tid.
Diocletian formåede at holde befolkningen i skak ved at sikre stridigheder mellem befolkningsgrupper.
På samme måde oprettede Hitler Gestapo (Geheime Staats Polizei) som blev sat ind mod såvel ”fjenden” som egne der trådte ved siden af de udstukne regler.
I det tidligere DDR hed ordningen Stasi-politiet (Staats Sicherheitsdienst) og eftertiden har vist, at stort set alle var registreret i disse arkiver og stort set alt var registreret. Ingen kunne vide sig sikker, der var stikkere og informanter alle vegne.
Overvågningen var total.
Der er endda eksempler på, at familiemedlemmer angav hinanden for på den måde at opnå større sikkerhed selv.
Et sådant samfund er præget af angst, usikkerhed og mangel på personlig frihed. Men det er nemt at styre og meget nemt at overvåge.
I dagens Danmark er der også talrige eksempler på at vi tillader os at overvåge for at undgå forskellige ting. Folkeskoler i Københavnsområdet videoovervåger elevernes adfærd for at finde frem til bøllerne, videoovervåger skolens facade for at undgå hærværk og graffiti . Vi tillader registrering af al trafik på Internet, telefon, mobil, SMS og e-mails. Alt bliver gemt i minimum 1 år svarende til lovgivningen om teletjenester. Om det så er mobiltelefoners fysiske position i forhold til sendemasterne bliver de data gemt i mindst 5 år. Man kunne jo få brug for dem...?
I traditionel retspleje er enhver uskyldig indtil de er dømt ved domstolene, men i overvågningssamfundet er alle som udgangspunkt skyldige, indtil de beviser deres uskyld.
I Danmark er overvågning, hvad enten den er mekanisk, elektronisk, audiovisuel eller optisk underlagt Datatilsynet som skal føre kontrol med at regler og rettigheder overholdes og respekteres. I princippet kan alle få lov til at overvåge når blot de indberetter dette til Datatilsynet. Eneste undtagelse er det offentliges overvågning. Således kan såvel amter, kommuner og staten frit opsætte og iværksætte eksempelvis videoovervågning af amtslige veje, kryds, broer, bygninger, kommunekontorer, forvaltninger og parkeringspladser.
Det skal alene anmeldes til Datatilsynet og man behøver således ikke have tilladelse til at overvåge befolkningen eller egne medarbejdere (www.datatilsynet.dk - Offentlige myndigheders tv-overvågning).
HK har haft en del sager med medarbejdere der har følt sig generet af at skulle arbejde i overvågede omgivelser. Enkelte har fået medhold men der er nu kommet en regel der siger, at medarbejdere gerne må overvåges når blot de informeres om overvågningen.
Således bruger Dansk Supermarked privatdetektiver med skjulte kameraer til at finde brodne kar i egne rækker, medarbejderen giver sin uforbeholdne tilladelse til dette ved ansættelsen – det er en betingelse for ansættelse. På samme måde har man i årevis kropsvisiteret og ransaget håndbagagen hos de butiksansatte i Føtex, A-Z og Bilka.
Ikke fordi man mistænker de ansatte – men for at sikre, at der til stadighed er en sådan frygt for at blive opdaget i kontrollen, at man end ikke overvejer muligheden for at overtræde reglerne ("Station2 special" ; vist på TV2 i vinteren 2004-2005).
For cirka 5 år siden indførte man satellit overvågning af ambulancer og enkelte autohjælpskøretøjer. Den gang lovede man de ansatte, at overvågningen udelukkende skulle anvendes for at kunne optimere driften, så man altid fik afsendt nærmeste ressource til en given opgave.
Alligevel har jeg personligt i min tid på Vagtcentralen været med til at forsøge at føre bevis for medarbejderes færden for at ”have ryggen fri” i forhold til en situation der opstod da nogle reddere forsøgte at slippe for at køre en tur til ende.
|
I London er der hele områder hvor alt er overvåget ved hjælp af video (www.notbored.org - Historien om videoovervågning i London).
Man anvender avanceret ansigts-genkendelses-software der automatisk genkender personer og følger deres færden.
Men også Danmark er godt med. I ethvert byggemarked kan der efterhånden fås trådløse videoovervågningssystemer der kan sættes op på under 5 minutter. De kan sågar se i mørke, og der er lyd på. Vi kan sætte dem op i børneværelset og overvåge børnene, sover de eller forbryder de sig mod husordenen. Ja – politistaten starter allerede hjemme i børneværelset.
I alle tilfælde hvor man overvåger og fratager mennesker deres personlige frihed kræver det den allerhøjeste grad af etik og moral hos den der overvåger, eksempelvis myndighederne.
Men når vi ser tilbage gennem historien og analyserer nogle af de tilfælde hvor der har fundet overvågning og forfølgelser sted kan man med god grund sætte spørgsmålstegn ved om myndighederne altid har den høje moral og etik som de overvågede kan forvente, eller om der er en skjult dagsorden som kun ganske få kender til.
|
|
Indenfor filosofien anses den tyske filosof G.W.F.Hegel (1770-1831) som skoledannende indenfor det der senere kom til at hedde idealistisk filosofi.
Han er ophavsmand til idéen om tese – antitese og syntese. Denne teori er i nyere tid blevet omdøbt til problem – reaction – solution teknikken. Den er en af de mest kraftfulde manipulationsteknikker der findes, netop fordi den er så ligetil, og dog så svær at gennemskue.
Man har en oprindelig plan som man ønsker at gennemføre. For at kunne dette lancerer man et problem som slås stort op i pressen. Politikerne er straks på banen med reaktioner og meningstilkendegivelser om problemet. Man kan sige der rejser sig et folkeligt krav til politikerne om at gøre noget ved problemet. Sandsynligvis eksisterer der ikke et sådant krav, men i pressen præsenteres problemet stadig voldsommere og ”enhver kan nu se” at noget må gøres.
Det er denne reaktion fra befolkningen som bliver startskuddet til at løsningen (solution) kan præsenteres af magthaverne. Det var denne løsning der var planen fra første færd, men man kunne ikke få befolkningen med på at opgive den personlige frihed, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, religionsfriheden og så videre, hvis ikke de blev manipuleret til at tro, at de var nødt til det for at bevare freden, sikkerheden, stabiliteten.
Historien er fuld af eksempler på sådanne manipulations tricks fra magthaverne.
Hitler fik Hindenburg til at indføre - "Forordning til beskyttelse af folket og staten" - som følge af rigsdagsbranden 27. februar 1933. Man beskyldte en ung kommunist for branden, men resultatet blev, at rigskansleren (Hitler) fik uindskrænket magt til at fængsle enhver politisk modstander, hvilket han benyttede sig af og dermed pressede kommunisterne ud af valgkampen (www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nazisternesmagtovertagelse).
Et andet eksempel var i 1962 hvor amerikanske militær-topfolk lagde hemmelige planer om at lave terrorangreb på amerikanere for at få befolkningen til at kræve krig mod Cuba.
Mange mener, at også begivenheder i nyere tid meget vel kan være eksempler på denne form for manipulation af menneskeheden. Som eksempler kan nævnes bombeangrebet i Oklahoma City, angiveligt foretaget af Timothy McVeigh, men med en meget tvivlsom bevisførelse der næppe tåler en nærmere teknisk gennemgang. I filmen 911 – The Road To Tyranny gøres der ligeledes rede for hvordan også begivenhederne i New York og Washington den 11. september 2001 sandsynligvis var veltilrettelagte manipulationsforsøg fra nogle magthavere der tilsyneladende havde skjulte motiver.
("911 The Road To Tyranny" ; www.infowars.com/tyranny ; filmen kan iøvrigt downloades i WMV-format gratis via følgende link: www.heartbone.com/RedPillVideos (Varer over 2 timer!).)
I føromtalte film gives der et forslag til hvordan man kan finde ud af hvem der står bag og er involveret i disse begivenheder. Simpelt hen blot ved at følge pengene. Hvem nyder godt af denne begivenhed ? Hvem kan tjene på det og hvem opnår større magt ved hjælp af denne handling ?
Øget centralisering af magt og kontrol har endda bredt sig så vidt som til Danmark hvor vi i 2002 fik indført terrorpakken der stort set tilsidesætter samtlige rettigheder i grundloven og FN’s menneskerettigheds erklæring.
Citat:
"Den nye terrorregel i straffelovens § 114 har en bred definition på terrorisme, f.eks. er groft hærværk, forstyrrelse af trafiksikkerheden og frihedsberøvelse nævnt. Disse handlinger defineres om terrorisme, hvis de f.eks. sigter mod at destabilisere eller ødelægge "politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer". I så fald kan der straffes med op til fængsel på livstid. En oprørsbevægelse er f.eks. terroristisk, hvis den laver groft hærværk mod en regeringsbygning eller mod våbenproduktion."
En anden vigtig ændring er, at hvor man før i tiden skulle have sine rettigheder læst op og stilles for en dommer inden 24 timer, så åbner terrorloven mulighed for at man i ”offentlighedens interesse” kan tilbageholdes på ubestemt tid uden rettergang under henvisning til at det sker som led i terrorefterforskning.
Man har sådan set lavet et parallelt retsvæsen lidt i stil med USA’s Guantanamo Bay Air Force Base, hvor hundredvis af mennesker tilbageholdes uden indblanding fra politi eller domstole. Man har kategoriseret dem som værende non-kombatanter og derfor er de heller ikke krigsfanger, der kan gøre brug af Genevekonventionen (Fanger på Cuba betegnes som non-kombatanter ; news.bbc.co.uk/1763307).
I kombination med denne ændring i retspraksis (tilsidesættelse) er der også indført vidtrækkende indskrænkninger i den personlige frihed. Ytringsfriheden er faktisk afskaffet, idet enhver offentlige udtalt billigelse af oprørsbevægelsers aktioner mod undertrykkende styrer, herefter er strafbart.
Endvidere skal Internet - og teleudbydere registrere og opbevare al trafik i minimum et år og politiet og efterretningstjenesterne får nye og meget vidtgående muligheder for at overvåge og registrere borgerne, alt sammen i terrorbekæmpelsens hellige navn (www.menneskeret.dk/terror).
Efter min personlige mening har hele dette overvågningscirkus taget overhånd. Alle overvåger alle og rigtig mange mennesker har alvorlige psykiske og følelsesmæssige problemer med at blive overvåget. Det er de ”skader” man kan se på et personligt plan. Overordnet betragtet er jeg også skeptisk overfor om dem, vi har sat til at administrere vore rettigheder, er i besiddelse af en høj nok etik og moral til udelukkende at anvende overvågning til det den angiveligt er tænkt som. Men det afhænger selvfølgelig af hvilket menneskesyn og ideologi man arbejder ud fra.
I princippet kriminaliserer jeg jo mig selv ved at skrive ovennævnte, idet det sår tvivl om vore magthaveres hensigter og dermed også drager eksempelvis den vestlige verdens invasion af det uafhængige land Irak i tvivl.
Man kunne jo fristes til at lade sig kategorisere ind efter USA’s præsident George W. Bush’s udtalelser:
"Either you are with us – or you are with the terrorists !"
Enten – eller. Der er ingen gråzoner I hans model. Og hvem tør så være med terroristerne? Nej, vel !?! Men derfor kan man efter min mening godt være forbeholden overfor de dispositioner vore ”folkevalgte” magthavere vælger at udføre på vore vegne.
Og det vil jeg så hermed tillade mig at være.
Jeg har i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel stiftet bekendtskab med et utal af teorier og forklaringer omkring verdenspolitiske begivenheder.
Jeg har været vidt omkring på internettet. Både engelsksprogede, tysksprogede og enkelte danske sider har indgået i mit kildemateriale. Jeg har dog forsøgt at liste de mest informative websites ind i artiklen for at læseren selv kan efterforske de af mig fremsatte postulater.
Artiklen er endvidere skrevet i forlængelse af en tidligere publicering om henholdsvis partiet Enhedslisten og den politiske ideologi Fascisme, idet de begge lægger op til en nøjere granskning af vores generelle samfundsudvikling.
Emnerne der er nævnt i artiklen er for mig at se, blot toppen af et meget stort isbjerg som først nu og i fremtiden er ved at dukke frem fra fortids glemsel.
Men jeg venter mig meget af fremtidens samfundsudvikling og vil derfor slutte af med et citat af den spanskfødte filosof og kulturkritiker George Santayana (1863-1952) som boede 8 år i Spanien, 40 år i Boston, USA og 40 år i Europa:
"Those who do not learn from history are condemned to repeat it"
"De der ikke tager ved lære af historien er (for)dømt til at gentage den"
Bagsiden af det amerikanske ”Great Seal”, fra 1935, - trykt på alle 1-dollarsedler
|
Annuit Cœptis
Gud støtter vore gerninger
Novus Ordo Seclorum (sæculum)
Den nye tids orden
MDCCLXXVI
1000+500+100+100+50+10+10+5+1 = 1776
Året for underskrivelsen af uafhængighedserklæringen
Pyramiden illustrerer styrke og magt (hierarki)
At den er uafsluttet illustrerer menneskeheden som ufuldstændig, som en pøbel der mangler de højere åndelige værdier og overblikket.
Det altseende øje illustrerer de oplyste (de illuminerede = Illuminati) og fysiskgøres ved strålekransen omkring den ligebenede trekant med spidsen opad, som i øvrigt illustrerer det opstigende princip, det guddommeliggjorte menneske.
Øjet er i øvrigt USA’s første præsident George Washingtons og går igen på forsiden af 1-dollarsedlen hvor han er afbildet.
Pyramiden har 13 trin, et tal der irøvrigt dominerer på seglets forside illustration.
Tallet har tilknytning til mottoet: E Pluribus Unum, som betyder: Blandt mange én.
Eller sagt på en anden måde; det udvalgte folk. 13 anses af mange symbolikere for værende det perfekte tal. Det svarer også til Jesus og hans 12 disciple.
|
|
First they came for the Communists,
and I didn’t speak up,
because I wasn’t a Communist.
Then they came for the Jews,
and I didn’t speak up,
because I wasn’t a Jew.
Then they came for the Catholics,
and I didn’t speak up,
because I was a Protestant.
Then they came for me,
and by that time there was no one
left to speak up for me.
by Rev. Martin Niemoller, 1945
|
Først kom de efter kommunisterne,
og jeg sagde ikke noget,
for jeg var ikke kommunist.
Så kom de efter jøderne,
og jeg sagde ikke noget,
for jeg var ikke jøde.
Så kom de efter katolikkerne,
og jeg sagde ikke noget,
for jeg var protestant.
Så kom de efter mig,
og på det tidspunkt var der ingen
tilbage der kunne sige noget på mine vegne
Pastor Martin Niemoller, 1945 ; Fange i koncentrationslejrene Sachsenhausen og Dachau under Anden Verdenskrig.
|
Skribent: 1af13 Dato: 14 oktober 05’
Link til relevant forumtråd : Overvågnings-samfundet
Greycell.dk frabeder sig sammenligning med enhver holdning, mening eller udtagelse, der må forekomme i enhver artikel / indlæg. Indholdet er ikke nødvendigvis et udtryk for Greycell’s generelle holdning eller ideologi.
|
|
|
|