|
HAARP står for High-Frequency Active Auroral Research Programme, Højfrekvent aktiv nordlys forskningsprogram. Det er en fælles indsats mellem det amerikanske luftvåben og søværn på en isoleret base nær ved Gakona i Alaska.
Det bruger 360 stk. 24 meter høje antenner spredt over et areal på 1,5 hektar.
HAARP sender en fokuseret og styrbar elektromagnetisk stråle op i den øverste del af atmosfæren. Det er en avanceret model af et 'ionosfærisk varmeapparat'. (Ionosfæren er det elektrisk ladede lag omkring jorden. Det varierer mellem ca. 65 km og 1000 km over jordens overflade.)
|
|
|
Enkelt udtrykt, så er HAARP udstyret som et omvendt radioteleskop: Antennerne sender et signal ud i stedet for at modtage det. HAARP er en prøveopstilling af en superkraftig radiobølgeudsendelses teknologi, som hæver dele af ionosfæren ved at sende en fokuseret stråle derop og derved opvarme de nævnte områder. De elektromagnetiske (EM) bølger reflekteres derefter tilbage til jorden og gennemtrænger alt - levende som dødt.
HAARP giver offentligt udtryk for, at dette højfrekvente aktive nordlys forskningsprogram i det væsentligste er et akademisk projekt med det formål at ændre ionosfæren for at forbedre kommunikationsmulighederne til vores eget bedste. Andre US militærdokumenter udtrykker det imidlertid mere klart: HAARPs mål er at "udnytte ionosfæren til forsvarsministeriets formål". Kommunikation med undervandsbåde er kun et af disse formål.
Pressemeddelelser og anden information fra militæret underspiller konstant hvad det kan gøre. Offentlige dokumenter holder fast på, at HAARP projektet ikke adskiller sig fra andre ionosfæriske varmeapparater, som opererer sikkert over hele jorden på steder som Arecibo, Puerto Rico, Tromsø og den tidligere sovjetunion. Imidlertid indikerer et regeringsdokument fra 1990, at de højfrekvente (HF) udsendelser vil få ionosfæren til at virke på unaturlige måder:
"... ved de højeste HF effekter, som kan opnås i Vesten, nærmer de ustabiliteter, som jævnligt studeres, sig deres maksimale HF energioptagelsesevne, hvorefter plasmaprocessen vil 'løbe løbsk' ind til den næste begrænsende faktor nås."
|
For hvor andre systemer kunne koncentrere 1 µW (µW = mikrowatt = milliontedel watt) pr cm3 ionosfære, så kan HAARP koncentrere 1 W pr cm3 ionosfære.
Denne enorme forskel kunne hæve og ændre ionosfæren på måder, som var nødvendige for at skabe de fremtidige effekter, som var beskrevet i patentet. Ifølge patentet er det arbejdet af Nikola Tesla i 1900 tallet der danner basis for denne efterforskning.
Hvis militæret i samarbejde med Alaskas universitet i Fairbank kan påvise, at denne nye jordbaserede "stjernekrigs" teknologi er sund, så vinder de begge. Militæret har et forholdsvis billigt forsvarsskjold, og universitetet kan prale af den mest dramatiske geofysiske manipulation siden de atmosfæriske atombombesprængninger. Efter at det med held er blevet afprøvet, vil militæret have fremtidens militære megaprojekt og markeder for Alaskas North Slope naturgas.
|
|
Hvis man kigger på andre patenter som bygger på en texasfysiker, Bernard Eastlunds arbejder, så bliver det mere klart, hvad militæret har i sinde at anvende HAARP senderen til. Det gør også regeringens benægtelser mindre troværdige. Militæret ved, hvordan de har i sinde at anvende denne teknologi, og har gjort dette klart i deres dokumenter. Militæret har bevidst misledt befolkningen gennem sofistikeret ordspil, bedrag og direkte fejlinformation.
Militæret påstår, at HAARP systemet vil kunne:
• give militæret et værktøj, der kan erstatte de termonukleare anordningers elektromagnetiske impulseffekt (EMP effekt). (i hvert fald helt til slutningen af 1986 blev disse betragtet som en egnet mulighed af militæret);
• erstatte det enorme Extremely Low Frequency (ELF) ubådskommunikationssystem, som virker i Michigan og Wisconsin, med en mere kompakt teknologi:
• bruges til at erstatte det over-horisonten radar system, som engang blev planlagt på det nuværende sted for HAARP, med et mere fleksibelt og nøjagtigt system;
• give et system til at undertrykke al kommunikation over meget store arealer, mens militærets eget kommunikationssystem stadig ville kunne virke;
• give et jordgennemtrængende tomografisystem, det kan virke over store arealer, og som hvis det kombineres med en større computers beregningsevne vil gøre det muligt at bekræfte mange dele af atomare ikke-sprednings- og fredsaftaler;
• give et værktøj til geofysiske undersøgelser til at finde olie, gas og mineraldepoter over store arealer;
• bruges til at opdage indkommende lavtflyvende fly og missiler, og derved gøre andre teknologier overflødige.
De ovennævnte muligheder synes at være en god idé for enhver, som tror på et sundt nationalt forsvar og for dem, der beskæftiger sig med omkostningsbegrænsninger. Imidlertid er de anvendelser alarmerende, som HAARPs optegnelse ikke nævner, og som kan findes i US luftvåbens, hærs, søværns og andre regeringskontorers optegnelser. Hvad værre er, så kan denne hensynsløse brug af disse energiniveauer i vores naturlige skjold - ionosfæren - i henhold til nogle videnskabsmænd, skabe naturkatastrofer.
|
Sagen er jo, at alting er et tveægget sværd. Det, der kan bruges til gode formål, kan også bruges til dårlige formål.
Det er for mange et kendt faktum, at elektromagnetisk udstråling kan bruges til at kurere næsten enhver sygdom. På samme måde kan man bruge elektromagnetisk udstråling til at skabe sygdom, som pengemagten kan lukrere på ved at sælge medicin, der kan dæmpe symptomerne, samt til at pacificere folk, så de ikke undslår sig pengemagtens omklamring. Disse er nogle af HAARPS fornemste formål.
Dr. Nick Begich og Jeane Manning har skrevet en bog om emnet "Angels don't play this HAARP". På 240 sider beskriver den disse 'bivirkninger', som HAARP har, og som i stor udstrækning er beskrevet i patentansøgninger og regeringsdokumenter, som det er lykkedes dem at få fat i.
Så denne artikel er ikke særligt uddybende i forhold til det reelle omfang af HAARPs muligheder. Men skal HAARPs formål udtrykkes kort, så må det blive - psykisk krigsførelse.
|
|
Skribent: Ib_Bang Dato: 13 Januar 05’
Link til relevant forumtråd : HAARP
Greycell.dk frabeder sig sammenligning med enhver holdning, mening eller udtagelse, der må forekomme i enhver artikel / indlæg. Indholdet er ikke nødvendigvis et udtryk for Greycell’s generelle holdning eller ideologi.
|
|
|
|